Lørdag den 15. august kl. 20
Tilbage til oversigten
Kvartetten Clarchi
Kammerkoncert for klarinet og strygere
CLARCHI er en sammenkædning af ordet CLarinetto og ARCHI, der betyder strygere. Hermed er kvartettens sammensætning delvist præsenteret. Den består af klarinet (Dan Johansson), Jitka Jørgensen (violin), Eva kobel (bratsh) og Karen Valeur (cello).
De fire professionelle, klassiske musikere, er alle hjemmehørende i Assens kommune og er bl.a. tilknyttet musikskolen her, ligesom de også er medspillende instruktører i diverse orkestre, hvor de opfostrer unge talenter, der viser sig på musikkens stjernehimmel.
Kvartetten blev dannet september 2003 i anledningen af regentparrets besøg i Assens og havde fornøjelsen af at være kongelige musikleverandører i byrådssalen på det nye rådhus.
Klarinettisten Dan Johansson er både kammer- og jazz-musiker, og desuden vicedirigent for Assens Harmoniorkester. Violinisten Jitka Jørgensen og bratschisten Eva Kobel, er begge kendt fra det lokale musikliv, hvor de jævnligt medvirker i koncerter, bl.a. i kirkerne. Cellisten, Karen Valeur, har været ”husmusiker” på Helnæs i mange år og gæstet præstegården med forskellige kammerensembler. Hendes orkester ”Celloexpressen”, turnerer jævnligt i udlandet, fejrer 20 års jubilæum i år. Vi glæder os til en aften med virtuos musik af Crussell, kendte toner af Mozart, nyopdaget musik af Emil Hartmann og munter musik af den norske komponist Edvard Fliflet Bræin.