Klik her for at tilmelde dig pr. email
Lørdag den 20. juni kl. 20                              Tilbage til oversigten
Morten Heide og Pedro Rodríquez
Kammermusik for klaver og violin


Denne koncert er en ”intim koncertaften med violin og klaver”, hvor der spilles dansk og mexicansk kammermusik og sonater af bl.a. Richard Strauss. Vi har atter i år ønsket at høre klaversolisten Morten Heide, der i år har taget en anden ung musikerkollega, Pedro Rodríguez, med på violin. Begge er under videregående uddannelse på Det Fynske Musikkonservatorium. Morten i solistklassen og han fortsætter senere i 2009 med en uddannelse i korledelse. Pedro er født i Mexico og har gennemført sin uddannelse i Mexico og Moskva. Han uddanner sig nu i Odense som ”Musiker-performer”. Morten Heide har siden sin diplomeksamen i 2006 givet koncerter i Europæiske lande og Mexico. Han har især kastet sin kærlighed på Olivier Messiaens klavermusik, en komponist, hvis musik står hans hjerte meget nær, og hvis enorme og krævende klaverværk "Tyve Betragtninger over Jesusbarnet” Morten sidste år opførte ved flere lejligheder i ind og udland i anledning af fejringen af 100-året for Messiaens fødsel. Morten er også travlt optaget af at dirigere fynske og jyske kor. Pedro har efter sin uddannelse deltaget aktivt som solist og kammermusiker ved forskellige festivaler i mange byer i Mexico,Rusland og Danmark og bliver ofte inviteret til at give mesterkurser i forskellige mexicanske byer. En spændende og kammermusikalsk intim aften venter os.